Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 6. april 2015

Dampet rødspættefilet med rejer på dampet grønne ærter og blomkål

Super sund og dejlig frisk frokostsalat, som er lynhurtig at lave.

I disse dage er vi i vores sommerhus i Udsholdt ved Gilleleje. En af de altid dejlige ting ved at være her, er besøgene på havnen i Gilleleje, hvor der handles frisk fisk. Fisk er derfor en hyppig spise i sommerhuset både til frokost og aftensmad. Således blev der indkøbt både rødspættefileter og laks i går, hvor denne her salat blev kreeret til rødspætterne.








Det skal du bruge:


(2 personer)

2 dl grønne fine ærter (gerne frosne ærter)
1/2 blomkålshoved, delt i små buketter
2 dl rejer
2 rødspættefileter
1 dl yoghurt naturel med lav fedtprocent
Saften fra 1/4 citron
Havsalt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:


1) Damp grønne ærter og blomkålsbuketter i en dampsi i ca. 5 minutter
2) Kom straks herefter ærter og blomkål i koldt vand, hæld vandet fra og sæt grøntsagerne til side
3) Damp fiske i 10 minutter og afkøl
4) Bland yoghurt, citronsaft, salt og peber til en dressing
5) Anret grøntsager og fisk på en tallerken, pynt med rejerne og hæld dressing over


Ingen kommentarer:

Send en kommentar