Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 6. april 2015

BABYFOOD: Dampet rødspættefilet med blomkåls-ærtemos

En herlig, sund og velsmagende kombination af råvarer for både de helt små og mor og far. Opskriften på retten til de voksne finder du lige efter indlægget med denne opskrift. Tvillingerne er blevet ældre - nu snart 10 måneder, og det betyder også, at de kan spise stort set, hvad vi spiser, blot det bliver most lidt, da alle tænder ikke er helt på plads endnu.

I dag til frokost stod den på salat på blomkål og ærter dampet sammen med en rødspættefilet, pyntet med friske rejer. Samme råvarer blev brugt til de to små - og den søde blomkål-ærtemosen var meget populær.


Det skal du bruge:


(portion til 2 babyer +9 mdr)


1 1/2 dl grønne ærter (gerne frosne, men økologisk)
1/2 lille blomkålshoved, økologisk
1 rødspættefilet
2 tsk rapsolie

Sådan gør du:


1) Damp ærter og blomkål sammen med rødspættefileten i en dampsi i ca. 10 minutter
2) Tag rødspættefileten op og findel den/mos den med en gaffel
3) Blend ærter og blomkål groft med en stavblender og tilsæt lidt olie
4) Server lunt med lidt frugtmos til dessert

Ingen kommentarer:

Send en kommentar