Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

tirsdag den 17. februar 2015

Glutenfri, økologisk havregrød med økologisk pæremos - BABYFOOD

Som nogen nyt sniger der sig nu nogle opskrifter ind på bloggen, som er rettet mod de helt små. For dem, som ikke har babyer i huset, håber jeg I kan bære over med mig, men som tvillingemor og madelsker er jeg optaget af at lave god, hjemmelavet, varieret, økologisk og sund mad også til de helt små. Jeg synes selv, jeg har manglet inspiration til gode opskrifter, og når man er i søvnmangel er det som regel ikke på kreativiteten, man er stærkest. Derfor håber jeg, at babymadsopskrifterne, kan inspirerer andre babymødre, som har lyst til at lave maden til deres små selv.


I mange af de babymadsprodukter, som man kan købe i supermarkederne er der enten sukker, mælkepulver eller gluten i - og ingen af delene har jeg lyst til at præsentere mine børn for, før de bliver 1 år. Jeg laver derfor det meste af maden selv (selv om jeg også køber engang imellem, når der er underskud på energikontoen).

Første opskrift er en klassikere, og serveres både til morgen og aften: Glutenfri havregrød med hjemmelavet pæremos. Vi varierer den frugt, vi blander i grøden. Frugten er god til at give sødme, og sætte gang i fordøjelsen. Lav en ordenlig portion frugtmos og gem det i køleskabet i 3 dage i lufttæt, steril beholder.

Det skal du bruge:


Havregrød

1) 1/2 dl glutenfri økologiske havregryn
2) 2 dl vand
3) 1 tsk rapsolie (fedtstoffet er vigtig for barnets vækst, derfor tilsættes altid olie til hjemmelavet babygrød)
4) Eventuel 2 tsk modersmælkserstatning eller ca. 60 ml brystmælk

Pæremos

1) 6 økologiske pærer

Sådan gør du:


Havregrød

1) Blend grynene med en stavblender, så de bliver lidt finere
2) Kom gryn og mælk i en kasserolle og varm op på lav varme. Når grøden begynder at tykne, røres rundt indtil rette konsistens
3) Lad grøden køle lidt af og tilsæt herefter olie og modersmælkerstatning
4) Servèr, når grøden har den rette temperatur for baby

TIP: Blend en hel pose gryn og fordel dem i små, lufttætte opbevaringsbokse, så er du fri for at blende hver gang der skal serveres havregrød

Pæremos

1) Skyl pærerne godt (også selv om de er økologiske)
2) Skær dem i mindre stykker (skrællen beholdes på, da den indeholder masser af vitaminer)
3) Damp pærerne i en si under låg i en gryde med omkring 2 cm vand. Ved at dampe frugten eller grøntsagerne beholder råvarerne flest mulige vitaminer og mineraler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar