Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

fredag den 29. august 2014

Ørred bagt med brødkrummer og mandel-kartoffelfad

Med tvillinger i huset er det let at lade sig friste af lette, og måske knap så sunde løsninger. Vi er blevet opmærksomme på, at vi simpelthen er begyndt at spise mindre fisk på det seneste - noget vi ellers har været rigtig gode til. Det må vi ha lavet om på, og vi startede med denne her lækre måde at spise ørred på.

Det er jo egentlig ikke så besværlig det der med fisk..........og så smager det heller ikke helt værst.


Det skal du bruge:


(4 personer)

4 ørredfileter
1 skive hvidt hvedebrød
2 * 1 håndfuld kruspersille
1 tsk skal fra usprøjtet citron, revet
1/2 tsk korianderfrø
1 kg små kartofler
12 cherrytomater
1 citron, presset
2 hvidløg, presset
10 mandler, smuttede
1 bundt forårsløg, fintsnittet
Olivenolie
Havsalt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:


Ørred med brødkrummer

1) Brød, 1 håndfuld persille, citronskal, korianderfrø, salt og peber blendes sammen med lidt olie med en stavblender til en lysegrøn masse
2) Kom ørredfileterne i et ildfast fad beklædt med bagepapir
3) Kom brødmassen oven på fileterne 
4) Bag fisken i ovnen ved 225 grader i ca 15 minutter

Kartoffelfad med mandler

1) Varm ovnen op til 225 grader
2) Rengør kartoflerne og skær dem i halve
3) Skyl og halver tomaterne
4) Kom kartofler og tomaterne i et smurt ildfast fad
5) Blend olivenolie, citronsaft, hvidløg, mandler, persille, salt og peber til en marinade og fordel den over kartoffel-tomatblandingen
6) Dæk fadet med stanniol og bag i ovnen i 40 minutter
7) Slut af med at toppe med finthakkede forårsløg inden serveringen
8) Server kartoffelfadet til ørredfileterne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar