Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

fredag den 1. august 2014

Ovnbagt laks med citronpesto og appelsin-nøddesalat

Nogle gange sker der det, at jeg finder en opskrift i et blad eller en bog, som jeg synes ser rigtig god ud og får lyst til at lave med det samme - jeg mangler bare halvdelen af ingredienserne, men har en masse andet. Så sker der det, at jeg følger opskriften, men det bliver en helt ny ret, fordi halvdelen af ingredienserne er udskiftet.

Nøjagtig det skete med denne her opskrift, som oprindelig hed lammekoteletter med persillepesto, men nu blev til laks med persillepesto. Salaten var oprindelig med babyspinat og grape, men blev nu til appelsin og hjertesalat. Det er vel det som kaldes inspiration.


Det skal du bruge:


(4 personer)

4 laksefileter
Groft salt
1 bundt kruspersille
1 lille håndfuld pinjekerner (kan udelades)
2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
1/2 usprøjtet citron
150 g hjertesalat
1 spsk sesamolie
1/2 appelsin
30 g cashewnødder

Sådan gør du:


1) Varm ovnen op til 200 grader. 
2) Pensl laksen med olivenolie, salt og peber, og kom et par skiver citron oven på. Bag i ovnen i ca. 15-20 minuter i et ildfast fad
3) Blend persille, hvidløg og pinjekerner i en blender. Tilsæt olie i en tynd stråle til konsistensen er tyk og cremet
4) Smag til med revet citronskal og salat
5) Skyl salaten og skær den i mindre stykker
6) Bland citronsaft, salt, peber og sesamolie og bland i salaten
7) Skræl appelsinen og skær den i små tern. Undgå at få det hvide med, da det bliver bittert
8) Kom appelsin sammen med cashewnødder i  salaten
9) Server salaten til laksen med pestoen som tilbehør


Ingen kommentarer:

Send en kommentar