Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 28. juli 2014

Linse- og kikærtesalat til ovnbagt laks

Så skal vi til at have de sunde vaner indført igen - og gerne nogle med masser af næring, da det kræver sin energi at amme to babyer. Denne her linsesalat smager skøn - og så egner den sig perfekt til at lave dobbeltportion af, så der er til frokost dagen efter. "2 fluer med et smæk"-løsninger er vældig populære her i huset for øjeblikket.

Kikærterne kan du selv udbløde over natten, men man kan også købe dem udblødte (og også kogte) på karton. Det er lidt enklere og kræver mindre planlægning. 

Linsesalaten er super til fisk og lyst kød. Vi spiste den til salmalaksen, og her passede den perfekt.

Det skal du bruge:


(4 personer)

200 g grønne linser fra pui
4 friske laurbærblade
½ rødløg
3 hvidløgsfed
1 lille gulerod
10 kviste timian
Olivenolie
Udblødte kikærter
3-4 tomater
2 håndfulde frisk mynte
1 bundt purløg
2 dl bladpersille
3-4 radisser
2 spsk rødvinseddike
4 laksefileter
Salt og peber

Det skal du bruge:


 1) Kom linser, laurbærblade, løg, hvidløg, gulerod og timian i en gryde og dæk med vand. Kog op og skru ned for varmen.  Lad simrekoge i ca 15 minutter til linserne er kogte
2) Si vandet fra linserne og tag grøntsagerne fra. Kom lidt olie over og lad linserne afkøle
3) Kom kikærterne i en gryde og dæk med vand. Kog op, og skru ned for varmen. Lad kikærtenre simre i 30-40 minutter (du kan også købe  nogle, som er kogte)
4) Hæld vandet fra, dæk med viskestykke og køl af
5) Bland linser, kikærter og de resterende urter og grøntsager i en skål og vend med lidt olie og rødvinseddike
6) Krydr laksen med salt og peber og bag den i ovnen i et ildfast, smurt fad i ca. 15 minutter

6) Portionsanret salaten på tallerkener sammen med den ovnbagte laks

Ingen kommentarer:

Send en kommentar