Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

lørdag den 26. juli 2014

Kyllingelår på grov pastasalat med ricotta og sauteret grøntsager

Så er jeg tilbage på bloggen med nye opskrifter efter at have været væk i 2 1/2 mdr. pga for tidligt fødte tvillinger. Nu er vi kommet hjem alle fire fra hospitalet, og jeg vil - omend ikke så ofte som tidligere - fortsat forsøge at blogge opskrifterne på de forskellige retter, som vi spiser her i huset. I og med der jo er nok at se til med to babyer i huset, vil retterne i den kommende tid primært være nogle, som er lette og hurtige at lave.

Den norske sommer er "hot" i år, og hos os er derfor grill og lækre, friske salater derfor ofte at foretrække. I aftes lavede vi denne supersunde og superlækre ret, som var perfekt på en glohed sommeraften, hvor temperaturen sneg sig på de 30 grader kl. 20.00.

Det skal du bruge:


(4 personer)

1/2 kg grove pastaskruer
1 1/2 dl olivenolie
1 stor grøn squash, skåret i tynde skiver
2 hvidløgsfed, finthakket
12 cherrytomater, skåret i halve
1 rød chili, finthakket
1 håndfuld friske mynteblade, finthakket
2 spsk. citronsaft
300 g ricottaost
8 kyllingelår

Sådan gør du:


1) Mariner og grill kyllingelårerne i din ynglingsmarinade
2) Kog pastaen efter anvisningerne på pakke og lad skruerne køle af
3) Sauter squash, hvidløg og chili i nogle minutter på en varm pande i lidt olivenolie
4) Bland pasta, grøntsager, tomater, mynte og citron samme i en stor skål
5) Fordel salaten i dybe tallerkener og top med ricottastykker
6) Placèr et par kyllingelår oven på hver tallerken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar