Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

tirsdag den 6. maj 2014

Ovnbagt citronlaks med nye, hvide asparges og kold parmasansauce

Som tvillinggravid har man øget risiko for svangerskabsdiabetes, og mine glukoseværdier ligger lige i grænseland. Derfor står den nu - og i resten af svangerskabet - på proteinrig og kulhydratfattig kost. Kort sagt er det tilbage til de gamle, gode kostvaner, som før jeg blev gravid.

Mandag er ofte fiskedag, da det også er indkøbsdag for mandag til torsdag - og mandag er fisken derfor frisk. Således også i går, hvor den stod på ynglingslaksen - salmalaks, og sæsonens friske, skønne, hvide asparges.


Det skal du bruge:


(4 personer)

4 stykker god laksefilet
1 usprøjtet citron
2 bundte hvide asparges
1/2 l fedtfattig yoghurt naturel
1 dl frisk parmasan, fintrevet
Olivenolie
Havsalt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:


1) Varm ovnen op til 200 grader
2) Pensl laksestykkerne med olie og krydr med salt og peber. Kom stykkerne i et ildfast fad og kom 2 halve citronskiver oven på hver laksestykke
3) Bag laksestykkerne i ovnen i ca. 15-20 minutter
4) Skral aspargesene og knæk dem
5) Kog dem i kogende, letsaltet vand i ca. 2 minutter
6) Bland yoghurt, parmasan, salt og peber til en kold sauce
7) Servèr laksen med de hvide asparges og et par skefuld kold parmasansauce

Ingen kommentarer:

Send en kommentar