Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

tirsdag den 18. marts 2014

Dampede thai muslinger med chili, kokosmælk og citrongræs

Som de fleste læsere af denne blog nok har fundet ud af, er vi her på matriklen meget begejstret for muslinger i alle variationer.

Her til aften er valget faldet på en thai-version med chili, citrongræs, kokosmælk og koriander. Det smager fantastisk - og i modsætning til, hvad de fleste tror, så er det faktisk temmelig enkelt at tilberede muslinger.

Køb noget godt brød og server til muslingerne - og servèr gerne med et køligt glas hvidvin, som absolut ikke forringer oplevelsen


Det skal du bruge:


(4 personer)

2 kg friske muslinger
50 g smør
2 store fed hvidløg, skåret i skiver
1 rød chili, finthakket og gerne med kerner
1-2 stk. citrongræs, skåret i tynde skiver
5 dl hvidvin
2 dåser kokosmælk
2 store håndfulde friske koriander, grofthakket
Havsalt
Friskkværnet peber
Groft brød

Sådan gør du:


1) Skyl muslinger grundigt i koldt vand og lad dem ligge i en skål med koldt vand i 10 minutters tid. 
2) Fjern eventuel "skæg" på muslingerne
3) Kassèr de muslinger, der ikke har lukket sig
4) Smelt smør i en stor gryde og svits chili, hvidløg og citrongræs.
5) Tilsæt hvidvinen og herefter muslingerne. Kom låg på gryden med det samme, og damp muslingerne i 5-6 minutter
6) Tag muslingerne op, og sortèr dem fra, som ikke har åbnet sig
7) Kom muslingerne i en skål med en tallerken over, så de holder sig varme
8) Kom kokosmælk og koriander i muslingelagen og kog op. Kog igennem i et par minutter
9) Portionsanret muslingerne i dybe tallerkener og hæld kokossaucen over
10) Servèr sammen med groft brød

Ingen kommentarer:

Send en kommentar