Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 31. marts 2014

Andelår med kartoffelmedaljer, honninglaseret brombær og rødvinssauce

Denne ret var, hvad vi forkælede os selv med i lørdags. Det blev et fællesprojekt i køkkenet, hvor min mand stod for det meste af selve madlavningen og jeg svingede dirigentstokken siddende på en stol. Tvillingegraviditet og bækkenløsning gør, at det er ved at blive lidt for tungt for mig at stå op i længere tid. Men så er det jo dejlig, at jeg har en mand, som faktisk også elsker at lave mad.

Retten smagte fantastastisk - specielt blev jeg ret begejstret for de honningglaserede brombær, som også kan anbefales at servere til f.eks. vildt. Det var helt perfekt til andekødet og de lidt tunge kartofler, som også smagte herligt.

Det skal du bruge:


(4 personer)

4 andelår
1 kg store bagekartofler
275 g knoldselleri, skåret i grove stykker
1/4 g pastinak, skåret i grove stykker
1/2 dl mælk
3 fed hvidløg, presset
25 g frisk parmasan, fintrevet
6 skalotteløg, skåret i tynde skiver
4 spsk honning
800 g friske brombær
2 spsk balsamicoeddike
4 dl rødvin
2 dl vand
1 håndfuld bredbladet persille
4-5 stilke timian
4-5 stilke oregano
4-5 enebær
7-8 hele sorte peberkorn
50 g smør
2-3 dl fløde
Olivenolie
Havsalt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:


Rødvinssauce:

1) Kom rødvin, krydderurter, enebær og friskkværnet peber samt vand op i en kasserolle
2) Kog op, og lad herefter saucen simre under låg i 1-1,5 timer ved svag varme
3) Si saucen og kom den tilbage i kasserollen
4) Tilsæt andesky fra andelårerne i ovnen
5) Pisk det kolde smør ind i saucen
6) Tilsæt fløde under omrøring. Varm igennem, men undgå at saucen kommer op at koge efter at du har kommet smør i, så begynder den nemlig at skille.
7) Smag til med salg og peber

Andelår

1) Smør et ildfast fad med smør
2) Gnid andelårerne godt i olivenolie, salt og peber
3) Steg andelårerne i ovnen i ca. 40 minutter ved 200 grader (alt efter størrelse)
4) Lad lårerne hvile i 5-10 minutter, når de er færdige i ovnen

Kartoffelmedaljer

1) Skræl kartoflerne og skær enderne af, som skæres i grove stykker
2) Kog stykkerne fra kartoffelenderne sammen med knoldselleri, hvidløg og pastinakstykkerne møre
3) Mos de møre grøntsager sammen med lidt mælk til en lind, cremet mos
4) Skær det midterste af kartoflerne i papirtynde skiver
5) Smør et ildfast fad, pensl kartoffelskiverne med olie blandet op med salt og peber og lav medaljer med skiftevis kartoffelskiver og mos i lag. 
6) Bag kartoffelmedaljerne i ca. 40 minutter i ovnen ved 200 grader
7) Tag kartoffelmedaljerne ud af ovnen og drys med fintrevet parmasan

Honningglaseret brombær

1) Sauter løgene i olie og honning til de er bløde. Det tager ca. nogle minutter
2) Tilsæt brombær, balsamico, salt og friskkværnet peber
3) Kog brombærrene ved svag varme i ca 5 minutter

Servèr andelårerne sammen med kartoffelmedaljer, sauce og varme honningglaserede brombær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar