Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 10. februar 2014

Kylling i tomat med bacon, tomat og røde peberfrugter på frisk pasta

En skøn hverdagsret, som egentlig startede med en jævn kedelig opskrift, men som vi piftede op med lidt madfløde og bacon. Det gør selvfølgelig ikke ligefrem retten sundere - til gengæld bliver smagen mange gange bedre, og en gang imellem må smagen godt prioriteres højest, selv om det betyder en en lidt højere fedtprocent.

Køb noget frisk pasta, som løfter retten et sidste stykke.


Det skal du bruge:


(4 personer)

4 kyllingefileter, hver delt i 4
2 spsk olivenolie
1 gult løg, skrællet og skåret i skiver
1 hvidløgsfed, presset
2 store røde peberfrugter, skåret i strimler
1 pakke bacon, skåret i små stykker
4 modne tomater, skåret i kvarte
1,5 dl kyllingbouillon
3 dl madfløde
1 spsk tomatpurè
Frisk pasta

Sådan gør du:


1) Start med at stege baconen og lad det efterfølgende dryppe af på et stykke køkkenrulle
2) Varm olien op og brun kyllingefileterne på alle sider. Tag fileterne op og til side
3) Sautèr løg og hvidløg i olie på en varm pande
4) Tilsæt peberfrugterne og tomater og steg videre i 1 minuts tid
5) Kom de brunede kyllingefileter tilbage i panden sammen med kyllingebouillonen og lad det koge under låg i 5 minutter 
6) Tilsæt fløde, tomatpure og smag til med salt og peber
7) Drys med bacon
8) Servèr rygende varm til frisk pasta

Ingen kommentarer:

Send en kommentar