Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

lørdag den 1. februar 2014

Friskpresset juice på appelsin, passionsfrugt, gulerødder og ingefær

Min juicepresso er uundværlig, og stort set hver morgen bliver der presset frisk juice på, hvad vi nu måtte have af grøntsager og frugt. Det er simpelthen den bedste måde at starte dagen på. Dagens friskpressede juice blev supergod og frisk.

Det skal du bruge: 

Til 2 glas skal du bruge 3 store appelsiner, 1 stk. ingefær på størrelse med en tommelfinger, 3 passionsfrugter og 3 gulerødder.

Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg foretrækker min juice afkølet. Har du det på samme måde er det en god ide at lave juicen en halv times tid før, så der er tid til at køle den ned. Alternativ kan du bruge isterninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar