Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

torsdag den 20. februar 2014

Couscous med abrikos, rosin, mandler og appelsin

Couscous et favorittilbehør her i huset. Det er super let at lave, og man kan tilsætte stort set alle slags grøntsager og frugt. I denne her udgave har jeg valgt at lade mig inspirere af det nordafrikanske og brugt abrikoser, rosiner, mandler og appelsiner.

Herudover har jeg brugt lidt cayennepeber til at pifte couscoussen lidt op. Det smager helt vidunderligt og går rigtig godt til både lam, kylling og fisk.

Det skal du bruge:


(4 personer)

2,5 dl vand
250 g couscous
1 spsk smør
1 spsk olivenolie
Havsalt
Friskkværnet peber
5 abrikoser, grofthakket
2 spsk rosiner
1 håndfuld mandler, grofthakket
2 appelsiner, presset til saft
1 spsk honning
1 tsk æblecidereddike
1/2 tsk cayennepeber

Sådan gør du:


1) Kog vandet i en kasserolle sammen med olivenolie
2) Tag kasserollen af blusset og tilsæt couscoussen. Lad stå i 4-5 minutter og rør lidt rundt med en gaffel
3) Sæt kasserollen tilbage på blusset, tilsæt smør og lad simre lidt i et par minutter
4) Bland appelsinsaft, honning, cidereddike, cayennepeber, peber og salt til en dressing
5) Tilsæt abrikoser, mandler og rosiner til couscoussen, og herefter appelsindressingen. Rør godt rundt
6) Vend til sidst krydderurterne i


Ingen kommentarer:

Send en kommentar