Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

onsdag den 8. januar 2014

Vietnamesisk andesalat

Måske du har et par andebryster tilovers i fryseren efter julen? I så fald er denne salat en skøn eksotisk måde at bruge dem på - og med smagsnuancer, som ligger langt væk fra julemaden, hvis du skulle være blevet træt af dem.

Salaten er også perfekt til at tage med på arbejde til frokost dagen efter, så overvej eventuel at lave en dobbeltportion.


Det skal du bruge:


(4 personer)

2 andebryster (ca 300 g)
2-4 forårsløg
1/2 agurk
1 dl thai fiskesauce
1-2 fed hvidløg
2 spsk brun farin
1 stor rød udkernet chili
1 stor grøn udkernet chili
2 skalotteløg

Sådan gør du:


1) Skindsiden på andebrysterne ridses og gnides med salt, hvorefter andebrystene brunes på panden med skindsiden nedad
2) Herefter færdigsteges for svag varme i ca. 12-16 minutter - og vendes flere gange undervejs
3) Når andebrysterne er færdige, skal de trække under sølvpapir i ca. 15 minutter, hvorefter de skæres i tynde skiver
4) Udkern agurken og skær den i små stykker sammen med forårsløgene
5) Fiskesauce, hvidløg, brun farin, chilier og løg blendes til en lind sauce, hvorefter den varmes op i en gryde og koges under omrøring i ca. 2 minutter
6) Hjertesalaten skylles og anrettes i hele blade i dybe tallerkener
6) Kom de tyndtskåret andebryststykker oven på salaten, , drys med agurk og forårsløg og slut af med at hælde den varme sauce over

Ingen kommentarer:

Send en kommentar