Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 27. januar 2014

Svinemørbrad svøbt i bacon på salat af appelsin, grape, feta, rødløg og blandede salater

En skøn hverdagsret, og en superdejlig salat. Citrusfrugterne smager fantastisk sammen med fetaosten og den lidt salte oliven.

Salaten kan serveres til mange andre slags kød end svinekød, og smager også rigtig godt til en god ovnstegt kylling. Den kan også spises alene til f.eks. en lækker frokost.
En hverdagsmåltid med farver, kulør og god smag, som gør hverdagsmaden lidt mindre kedelig.

Det skal du bruge:


(4 personer)

1 kg svinemørbrad (pudset)
1 pk bacon
2 appelsiner, skåret i både, som deles i 3
1 rød grapefrugt, skåret i både, som deles i 3
1/2 rødløg, finthakket
100 g fetaost, skåret i tern
1 håndfuld sorte oliven uden sten
1/2 hoved radicchio rossosalat, skåret i grove tykker
1 endive, skåret i grove stykker
1 hjertesalat, skåret i grove stykker
1 dl hakket frisk koriander
1 tsk havsalt
Friskkværnet peber
2 tsk hvid balsamicoeddike
1 1/2 spsk presset saft fra en eksotisk frugt
1 tsk sennep
1/2 dl olivenolie

Sådan gør du:


1) Varm ovnen op til 200 grader
2) Puds svinemørbraden, krydr den med salt og peber og rul bacon omkring dem
3) Smør et ildfast fad med olivenolie, kom svinemørbraden op i den og steg den i ovnen i ca. 30 minutter
4) Bland balsamicoeddike, frugtsaft, sennep, olivenolie til en dressing og smag til med lidt salt
5) Bland salaterne sammen med frugten, fetaost, rødløg og oliven
6) Bland salat og dressing, skær mørbraden ud i skiver og portionsanret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar