Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

søndag den 19. januar 2014

Rustikt speltbrød - groft, sprødt og mættende

I går forkælede vi os selv med olie og balsamico fra Oliviers & Co - til at nyde dette, måtte der et godt brød til, som ikke krævede al for lang hævetid. Jeg fandt dette kæmpe speltbrød i en af mine gamle opskriftbøger.

Brødet er ideelt til netop at gå og dyppe i en lækker olivenolie, men passer sig også godt som tilbehør til salat. Det er groft, sprødt og rustikt, men pas på for det er også utrolig mættende.


Det skal du bruge:


(et kæmpebrød)

1 liter vand
50 g gær
1 spsk salt
1 spsk sukker
1 dl olivenolie
165 g fint rugmel
90 g hvedekli
70 g solsikkefrø
1,3 kg sigtet speltmel

Sådan gør du:


1) Varm vandet op i en gryde til det er ca. 37 grader varmt
2) Smuldre gæren i en stor røreskål og hæld lidt af vandet over
3) Rør gæren ud i vandet og tilsæt herefter resten af vandet, salt, sukker, olie, rugmel, hvedekli, solsikkefrø og speltmel (gem lidt til drys til sidst)
4) Rør dejen sammen til en fast og smidig dej og lad den hæve under et viskestykke i ca. 40 minutter (til den er dobbelt så stor)
5) Elt herefter dejen - eventuel med en køkkenmaskine) til den er smidig. 
6) Form den til et stort rundt brød og vip det over i en oliesmurt gryde (som kan tåle og gå i ovenen)
7) Lad dejen efterhæve et lunt sted i 20 minutter. Varm imens ovnen op til 175 grader
8) Bag brødet i ovnen i ca 1 time
9) Vend brødet ud på en rist og lad det køle af

Ingen kommentarer:

Send en kommentar