Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

tirsdag den 28. januar 2014

Rugmelspaneret rødspætte med råkostsalat

Rødspætter er og bliver en tilbagevendende favoritspise her i huset. Selv om intentionen mange af gangene er, at vi skal have den sunde udgave af rødspætterne, så ender det næsten hver gang med, at vi får argumenteret os frem til, at det nu er lidt ærgerligt ikke at panere, når det nu er rødspætter. 

Nu har jeg i det mindste fundet en sundere måde at panere på end den sædvanlige på rasp. Istedet for brugte jeg rugmel, og til stor overraskelse smagte det stort set lige så godt, som rasppanerede rødspætter.......og så trumfede jeg også lige sundhedsgraden med tilbehøret i form af en superlækker, sprød råkostsalat på gulerødder, hvidkål, æbler og rosiner.

Det skal du bruge:


(4 personer)

4 rødspætter, ca 1 kg
4-5 spsk fint rugmel
1-2 to æg, sammenpisket
ca. 25-50 g smør
4 gulerødder, revet på groft rivejern
1/2 lille hvidkålshoved, hakket groft
2 æbler, revet på groft rivejern
1 stor håndfuld rosiner
Saften fra 1/2 citron
Havsalt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:


1) Bland gulerødder, hvidkål, æbler, rosiner og saften citronen
2) Vend rødspætterne først i de sammenpiskede æg og herefter i rugmelet
3) Smelt smørret i en varm pande og steg rødspætterne i ca. 5 minutter på hver side
4) Servèr rødspætterne sammen med den sprøde råkostsalat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar