Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

onsdag den 11. december 2013

Tomatsalat med peberrod

Denne her salat er i al sin enkelhed superdejlig. Peberroden giver lidt variation til den traditionelle tomatsalat, ligesom det også er vigtigt at du vælger nogle modne tomater og lader dem ligge lidt og trække i salt.

Salaten er perfekt, enkel og hurtigt tilbehør til al slags kød - men jeg synes, at den kommer bedst til sin ret sammen med en god gammeldags hakkebøf med bløde løg og brun sauce.


Det skal du bruge:


(4 personer)


16 halvstore blommetomater
Havsalt
Friskkværnet peber
6 spsk olivenolie, ekstra jomfru
2-3 spsk balsamico
1/2 fed hvidløg, fintrevet
2-3 tsk friskrevet peberrod, groft revet
Lidt kruspersille til drys

Sådan gør du:


1) Skyl tomaterne og del dem i kvarte
2) Kom tomaterne op i et dørsalg og drys med havsalt. Lad tomaterne trække i ca. en halv time
3) Riv hvidløg og bland med olivenolie og balsamico
4) Riv peberroden
5) Bland tomaterne med olivenoliedressingen og kom dem op i en dyb tallerken eller skål
6) Drys med peberrod
7) Skyl persillen, hak den fint og drys oven på salaten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar