Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

onsdag den 18. december 2013

Fløjlsbløde chokoladetrøfler

Disse her dybt syndige chokoladetrøfler skaber en tilstand af sagelighed, når smagsløgene bliver udsat for den fløjlsbløde trøffel, som nærmest smelter på tungen. En tung sag, man nok ikke skal have for mange af, men en himmerigs mundfuld i balanceret mængde.

Kom trøflerne på små glas og brug dem som værtindegaver - eller gør dem blot klar til at spise dem selv over julen.


Det skal du bruge:


(ca 20 stk)

200 g mørk chokolade (70-80 procent)
1-2 spsk blødt smør
1 dl fløde
Kakaopulver
Lidt flormelis

Sådan gør du:


1) Hak chokoladen fint og kom det op i en skål
2) Skær det bløde smør i mindre stykker, og kom ligeledes smørret op i skålen
3) Kom fløden i en lille kasserolle og bring den op til kogepunktet
4) Hæld fløden over chokolade og smør og rør godt rundt til chokoladen og smørret er smeltet
5) Kom skålen med chokolademassen i køleskabet og lad det køle af i ca. 1 times tid
6) Efter 1 time tager du chokoladen ud, og ved hjælp af en ske former du små chokoladetoppe på størrelse med en valnød, som du kommer på en tallerken beklædt med bagepapir
7) Stil atter chokoladen i køleskabet i omkring 20 minutter
8) Efter 20 minutter tager du chokoladen ud og triller de små chokoladetoppe til trøffelkugler
9) Si kakaopulver gennem en si ned i en dyb tallerken og eventuel også lidt flormelis, hvis du ønsker at tilføre lidt ekstra sødme til det lidt bitre chokolade
10) Vend trøffelkuglerne i kakaoen, kom dem i et fad eller beholder, og sæt dem på køl natten over
11) Kom trøffelkuglerne på glas eller i en fin pakke og hold dem på køl, indtil de skal spises

Ingen kommentarer:

Send en kommentar