Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

søndag den 8. december 2013

Brunkager med pistacienødder a la Blomsterberg

Mette Blomsterbergs brunkager med pistacienødder er gået hen og blevet juletradition her hos os. Det er 3. år i træk, at jeg bager disse vidunderlige brunkager - de har endda tilkæmpet sig 1. pladsen på prioriteringslisten, hvilket betyder, at det også er de julekager, som bliver bagt først.

Opskriften her giver rigtig mange brunkager - men de skal jo også holde helt til jul, og det er jo også lidt hyggeligt at kunne tage nogle smagsprøver med på arbejdet eller pakke nogle af brunkagerne fint ind, og bruge dem som værtindegave i løbet af december.


TIP: Her i Norge havde jeg udfordringer med at finde syltede appelsintern. Istedet brugte jeg kandiserede appelsinskal, som kan fås i supermarkederne. Potaske er heller ikke så let at finde i Norge. Dette kan du købe på de fleste apoteker.

Det skal du bruge:


(mange brunkager, ca. 8 bageplader)

250 g smør
125 g lys sirup
250 g farin
60 g syltede appelsintern (alternativ kandiseret appelsinskal)
3 tsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
2 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt allehånde
500 g hvedemel
25 g usaltede pistaciekerner
150 g mandler
2 tsk potaske
1 spsk koldt vand

Sådan gør du:


1) Smelt smør, sirup og farin i en gryde, til det er ca. 70 grader
2) Tag herefter gryden af varmen og lad sirupsmassen køle let af
3) Bland syltede appelsintern, kanel, nellike, ingefær, allehånde, hvedemel, pistaciekerner og mandler sammen
4) Bland potaske sammen med koldt vand, og kom det op i den nu lune sirupsblanding
5) Bland nu de to blandinger sammen og ælt dem med en røremaskine til dejen er ensartet
6) Kom herefter dejen op i en beholder, der er ca. 18x18 cm. og 5 cm høj. Beklæd beholderen med glat bagepapir på både bånd og sider
7) Pres nu dejen godt ud i beholderen. Sørg for at fylde formen helt ud
8) Kom bagepapir oven på dejen, så det dækker og sæt dejen til afkøling ved stuetemperatur til dagen efter
9) Tag dejen op af beholderen. Skær dejen i 5 lange baner og skær hver bane i tynde, hele skiver
10) Kom skiverne på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 9-12 minutter i en 180 grader foropvarmet ovn
11) Lad brunkagerne køle af på en rist og opbevar dem i et tætsluttende kagedåse eller krukke


2 kommentarer:

  1. De er også fast på vores julebagelist. Dog har jeg droppet appelsinerne (kan ikke så godt lide dem i brunkager) og kommet lidt flere nødder i. Men nøj hvor de smager godt :-)

    SvarSlet
  2. Tak for din kommentar. Jeg var også lidt skeptisk omkring appelsinerne, men jeg brugte de kandiseret appelsinskaller. Jeg brugte kun halv mængde og hakkede dem fint med det resultat, at man bare lige kan ane appelsinen, hvilket jeg synes klæder brunkagerne godt. Men det er selvfølgelig smag og behag. Er i øvrigt på vej i køkkenet nu for at lave 2. omgang, da de forsvinder temmelig hurtigt :-)

    SvarSlet