Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

lørdag den 20. april 2013

Kylling i stærk rød karry

Ved ikke helt, hvad det er med os og thaimad - men lige for tiden laver vi i alle tilfælde meget af det, og således også i går. Indrømmet: Der skal bruges rimelig mange ingredienser til denne her ret, men hvis du køber de flester af dem i et Asiatisk Supermarked, bliver det ikke helt så dyrt. Hvis du laver thaimad jævnlig, så kan du også have de fleste af ingredienserne til at stå.

Retten er stærk, så smag eventuel selv til løbende, hvis du ikke ønsker den helt så stærk, som opskriften angiver.

Det skal du bruge:

(4 personer)


2-3 spsk smagsneutral olie eller kokosolie
2 små røde chilier (finthakket med kerner)
2 fed hvidløg (fintrevet med et microplane jern eller råkostjern)
2 fed hvidløg (fintrevet)
1 1/2 stang citrongræs (fintskåret)
1 tommelfingerlang galanga (skrællet og fintrevet)
1 tommefingerlang ingefær (skrællet og fintrevet)
12 basilikumblade (helst sød thailandsk basilikum)
4 limeblade (evt. tørret)
1 spks. rød currypaste
1 spks. sambal oelek
1 spks. fishsauce
2 ds kokosmælk
1 tsk sukker
1 spsk sød chili
Skald af en økologisk limefrugt
Saften af 1/2 lime
4 kyllingefileter (skåret i mundrette stykker)
1 pose lange friske thailandske bønner (skåret i tommelfingerlange stykker)
4 thailandske mini auberginer(del i 6 både)
2-3 forårsløg (fintskåret
2 gule løg (skåret i tynde både)
4 gulerødder (skåret i tommelfingerlange stykker)
1 spsk tomatpurè
Basmatiris til 4 personer
2 store håndfulde friske koriander

Sådan gør du:



1) Varm kokosolie (eller smagsneutral olie) op i en wok.
2) Kom alle krydderierne (chili, hvidløg, 6-7 blade basilikum, citrongræs, limeblade. limeskald, ingefær, ganlanga, currypaste og sambaloelek) i en morter og mort det godt.
3) Kom krydderiblandingen i den rygende varme olie og rist den i 1-2 minutter
4) Tilsæt herefter kyllingestykkerne. Vend dem godt i krydderiblandingen og sørg for at de bliver brunet på alle sider
5) Tislæt herefter den ene dåse kokosmælk. Kog op og lad koge videre i 5 minutter på middel varme
6) Tilsæt tomatpurè og fishsauce
7) Lad koge op igen og kom grøntsagerne i wokken
8) Skru ned for varmen, smag til med sukker og fishsauce (eventuel noget sweet chili sauce, hvis du ønsker en rundere smag)
9) Kog blandingen op, skru ned og lad simre i 7 minutter
10 Kog risene efter anvisningen på pakken
11) Servèr portionsanrettet først 3-4 spsk ris og 8 spsk thai sauce med kylling ovenpå. Slut af med at krydre med korriander

Ingen kommentarer:

Send en kommentar