Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

tirsdag den 9. april 2013

Hjemmelavet thai forårsruller med dip


Skønne, skønne forårsruller og første gang, at jeg prøver at lave dem fra bunden af. Opskriften er fra Price-brødrene, som inspirerede mig til at kaste mig ud i dette projekt. Det er ikke så kompliceret, som det umiddelbart kan se ud til, men der skal bruges relativt mange ingredienser. 

Besøg eventuel et asiatisk supermarked for at få fat på de lidt mere specielle af ingredienserne.


Det skal du bruge:



(ca. 30-35 stykker)

Forårsruller

50 g hakket svinekød
250 g tigerrejer
10 g risvericelli
1 gulerod
4-5 forårsløg
200 g kinakål
5-6 shiitakesvampe eller østershatte
1-2 røde chili
2 spsk finthakket frisk ingefær
2-3 fed hvidløg
Lys soja
Sød soyasovs
Noilly Prat eller risvin
Østerssauce
2-3 spsk neutral olie
1 spsk maizena rørt op i lidt vand
Frossen forårsrulledej i små plader
Olie til friture

Dip

1 dl soyasovs
1 dl riseddike
1 tsk chilipasta
1-2 tsk sesamolie
1 tsk friskrevet ingefær
2-3 fed knust hvidløg
2-3 finthakket skalotteløg
Lidt rørsukker efter smag

Sådan gør du:


1)  Start med at forberede alle grøntsagerne
2)      Hak hvidløg, ingefær og chili fint, og sæt til side
3)      Rens forårsløg og skær dem fint ud
4)      Riv guleroden groft på et råkostjern
5)      Rens og finhak svampene og snit kinakålen fint
6)      Pil skallen af de optøede rå rejer og hak dem
7)      Blød risvermicellien op i 10 inutter i kogende vand, og lad den afdryppe
8)      Varm olien op i en wok, og når den er rygende varm, kommes hvidløg, chili og ingefær ved og steges sammen et øjeblik
9)      Tilsæt herefter det hakkede svinekød, og steg det samtidig med at du bearbejder det med en paletkniv, så der ikke danner sig klumper
10)  Tilsæt herefter rejer og steg dem med et øjeblik, før du tilsætter de øvrige grøntsager. Steg indtil grøntsagerne begynder at falde sammen og bliver bløde
11)  Hak den opblødte risvermicelli groft og kom den i gryden
12)  Lad blandingen køle helt af
13)  Læg nu en lille plade forårsrulledej på bordet, således at en af spidserne peger mod dig selv
14)  Kom en skefuld fyld på dejen og rul den temmelig stramt sammen. Undervejs foldes de snipper, der peger ud til siderne, ind. Pensl den sidste snip med blandingen af mel og vand, og læg rullerne til siden, efterhånden som de bliver færdige med sammenføjningen nedad
15)  Varm olien op til ca. 180 grader og fritér rullerne i omgange, til de er sprøde og lysebrune
16)  Lad dem dryppe af på fedtsugende papir
17)  Lav dippen ved at blande alle ingredienserne sammen, og lad den trække lidt
18)  Servér forårsrullerne sammen med dippen


1 kommentar: