Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

søndag den 28. april 2013

Delikat jomfruhummerbisque

Lørdagens kulinariske oplevelse stod på denne delikate og superlækre bisque på jomfruhummere, som er inspireret af Price brødrende.

Vi lavede den som en hovedret, men den vil gøre sig rigtigt godt også som en forret.

Nedenstående mændgeangivelser passer til en forret for 4 personer eller en hovedret for 2 personer.

Servèr bisquen med noget rigtigt godt brød. Det er i sandhed nogle himmelske mundfulde som venter.


Det skal du bruge:


(Forret til 4 personer eller hovedret til 2 personer)

3-4 pæne jomfruhummere pr person. Er de meget små, bruges der flere.
2-3 spiseskefulde olivenolie
1 spiseskefuld tomatpuré
2 tsk timian
2-3 tsk paprika (mild)
2 fed hvidløg – i tern
1 løg – i tern
1/2 porre – i tern /mindre stykker
1/2 persillerod – i tern
1/2 fennikel – i tern
1/2 flaske hvidvin
1 lille glas cognac
1/4 l piskefløde
1/2 liter fiskefond / bouillon (eller vand – og en bouillon-terning)

Sådan gør du:


1) Tag jomfruhummerne du af skallerne, og fjern den sorte tramstreng
2) Saml alle skallerne i en skål, og kom halerne i en anden skål, som du dækker med film og stiller på køl
3) Varm olien godt op i en stor gryde (til den er nærmeste rygende). Skallerne kommes herefter i gryden og steges godt igennem. Brug grydeskeen til at knuse dem med.
4) Kom hvidløg, timian og paprika ned til skallerne og lad det stege lidt med. Tilsæt tomatpure og brænd den lidt af i gryden.
5) Hæld nu cognacen ved og flamberer (hav altid et grydelåg klar, når du flamberer - for en sikkerheds skyld)
6) Når du har flamberet, tilsættes grøntsagerne. Rør godt rundt i gryden, og tilsæt herefter vin og fiskefond. Væsken skal dække skallerne - kniber det, kan du supplere op med vand.
7) Nu skal suppen koge i 20-25 minutter. Skum løbende af med en hulske.
8) Efter 25 minutters kogning slukker du blusset. Lad herefter suppen stå i 10 minutter og trække med skallerne i.
9) Si nu suppen, og sørg for at få det hele med!
10) Du bør nu have en god liter rød-brun suppe. Den skal have en cremet konsistens, og har den ikke helt det endnu, skal den blot koges lidt mere ind.
11) Tilsæt nu fløden ved og smag til med salt og peber
12)  Kog nu atter suppen ind stille og roligt, indtil smagen er afrundet og konsistensen igen er cremet
13) Tag nu kødet fra jomfruhummerne, som du i starten stillede på køl, og skør det i mundrette stykker
14) Steg kødet på en glohed pande i lidt olie i ca. 1 minut og krydre med salt og peber.
15) Anret suppen i dybe tallerkener og tilsæt de stegte jomfruhummerstykker. Pynt med lidt krydderurte
13) Servèr suppen rygende varm med et godt stykke brød til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar