Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

torsdag den 7. marts 2013

Stenbiderrogn med hjemmelavet blinis, rødløg og creme fraiche

Stenbiderrogn er en af de helt store favoritter her i huset. Vi kan simpelthen sidde og smovse uanede mængder af de fine rogn. Desværre er de jo ikke helt billige, men lige nu er sæsonen ved at starte og de kan derfor fås helt friske og til en rimelig pris.

Du kan vælge at springe over, hvor gærdet er lavest og købe dine blinis fra køledisken i supermarkedet. De smager udemærket, men de hjemmelavede blinis er mange gange bedre, og så er de faktisk temmelig simple at lave selv.


Det skal du bruge:


(til 4 personer)

4 dl letmælk
15 g gær
½ æg
½ tsk almindeligt salt
2 dl boghvedemel
2 dl hvedemel
1-2 spsk smør til stegning
300 g frisk stenbiderrogn
Havsalt
Friskkværnet peber
2 rødløg
1 citron
2 dl creme fraiche 18 %

Sådan gør du:


1) Lun mælken i en gryde, og kom lidt af den op i en skål
2) Rør gæren ud i mælken og tilsæt herefter æg, salt, hvedemel og boghvedemel
3) Kom resten af mælken i dejen og pisk dejen glat
4) Lad dejen hæve i 1 time
5) Smelt smørret på en varm pande, og brug en spiseske til at komme dejen på panden. Pandekagerne skal være små og tykke
6) Hold de første blinis lune på en tallerken under et stykke sølvpapir, mens du laver de resterende
7) Anret med stenbiderrognen oven på en blinis toppet med cremefraiche. Strø ved siden af rødløg, og placér en citronbåd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar