Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

onsdag den 13. marts 2013

Rejseoplevelse: Muscat, Oman - februar 2013

Muscat i Oman var 3. destination på vores cruise i De Forenede Arabiske Emirater og Oman, som vi var på i februar.

Der blev taget mange billeder i Muscat. I dette indlæg kan du se en lille del af dem. Har du lyst til at se dem alle, kan du se dem her, hvor du også kan se dem som diasshow. Det samlede fotoalbum fra hele cruiset og alle destinationerne kan du se her.

Vi ankom kl. 08.00 om morgenen, og havde 2 dage til at udforske byen. Muscat var den destination, jeg havde været mest spændt på, da det var den eneste destination på cruiset, som ikke var en del af De Forenede Arabiske Emirater. Jeg forventede mig derfor også noget helt anderledes.Noget af det, som jeg oplevede som lidt vanskeligt ved at være på cruise var, at vi de fleste steder  havde så kort tid, og hele tiden havde en bagstopper hængende i baghovedet med, hvornår vi senest skulle være tilbage på båden. Derfor glædede jeg mig også rigtig meget til at have lidt mere tid i Muscat.



Kort om Muscat


Muscat er hovedstaden i Oman, og er placeret mod øst med De Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien og Yemen som naboer. Byen er omgivet af dramatiske bjerge og sandstrande langs kysten.

Muscat er en gammel by, og har tydeligt været under såvel arabisk som islamisk indflydelse. Byen - og landet for den sags skyld har gennem de seneste 30 år undergået en kæmpe udvikling fra at være et underudviklet land, til i dag at være et land med moderne faciliteter som universitet, motorveje, supermarkeder og især inden for turistsektoren, er en stor udvikling sket.

Muscat er hovedsædet for Al-Busaid dynastiet, hvis overhovedet Sultanen bor i et kæmpe farvestrålende palads i byen.

Dag 1



Det første indtryk af Muscat var overvældende. Da skibet sejlede ind, jeg gik ud på vores balkon, og her mødte der mig det smukkeste syn fyldt med farvestrålende kontraster - klart blåt vand; dramatiske skinnende næsten sorte bjerge og en by med stort set kun hvide bygninger. Det var næsten så det skar i øjnene, og jeg kunne ikke vente med at komme ind og udforske denne by lidt nærmere. På afstand så den ud lige nøjagtig, som jeg havde forestillet mig den arabiske verden.

Vi havde aftalt at tage ind til Muscat sammen med vores venner, deres børn, svigerbørn og lille barnebarn på et halvt år. Vi tog shuttlebussen fra skibet og ud på den anden side af havnen, hvorfra vi kunne gå ind til den gamle bydel. Solen bagte fra en fantastisk blå himmel, da vi bevægede os ind mod centrum. Det var den varmeste dag, vi endnu havde oplevet på cruiset. 

Vi gik langs vandet, og kunne derfra beundrer Sultanen af Omans enorme yacht, som lå og tronede i havnen. Yachten er verdens 3. største yacht og er et imponerende syn.

Strandpromonaden i Muscats gamle bydel er smuk, og der hersker en forbavsende ro, selvom den går parallelt langs en større vej. Man føler sig bestemt ikke som værende i en hovedstad. Mens vi gik langs vandet kunne vi betragte alle de fine hvide bygninger, og den smukke blå moske, som står i centrum i kontrast til de hvide bygninger omkring den. I det hele taget er det farverne på alting, som imponerede i Muscat. Så sarte, og så alligevel så iøjnefaldende og dragende. Efter ½ times vandring nåede vi Mutrah Souq, som er et kæmpe marked eller bazar, om man vil. Her kunne man få alt mellem himmel og jord. Souqen er dog især specialiseret i antikt sølv og krydderier.

Nu har jeg prøvet at være på markeder mange steder, og jeg har altid følt det som en stressende og lidt klaufobisk oplevelse med alle de handlende, som mere eller mindre aggressivt hele tiden adresserer én eller hiver i én. Sådan var det ikke i Souqen i Muscat. Lige i starten ved indgangen mærkede vi lidt, men herefter kunne vi stort set gå i ro og fred, og studere de mange små forretninger. Jeg fik købt mig noget safran med hjem, og fik ligeledes nogle rigtig fine pasminatørklæder med mig til en god pris.


Efter at have brugt nogle timer på souqen, var tørst og sult ved at melde sig. Det væltede dog ikke lige frem med spisesteder her omkring souqen, og vi havde ikke rigtig nogen ide om, hvor og i hvilken retning vi skulle bevæge os. Vi  begyndte at bevæge os en anden vej ned mod vandet, da vi tænkte, at her måtte der dog ligge nogle restauranter. På vores lidt alternative vej, blev vi ledt hen over klippetoppe, op til en borg, ned til vandet, men til en stor boulevard - og ingen restauranter i syne. Vi besluttede os efter lidt rådslagning at gå tilbage til vores skib, og indtage vores frokost her.

Efter frokosten valgte 4 af os, at tage ud og booke en taxi til at køre os rundt i et par timer og vise os det mest seværdige ved Muscat. Først blev vi kørt til Sultanens palads. En respektindgydende, meget smuk bygning - eller bygninger, skal man måske nærmere skrive. Bygningen var i modsætning til, hvad vi hidtil havde set, beklædt med masser af mere prangende farver. Langt fra diskret. Alligevel var den utrolig smuk, og hele pladsen, haven, blomsterne foran, var turen værd. Igen var det kontrasterne, som dominerede sceneriet, hvor paladset var omgivet af dramatiske klipper, hvorder lå flere gamle fæstninger og borge fra sidst i 1500-tallet, hvor Muscat var besat af portugiserne. 
Efter Sultanens palads blev vi kørt lidt uden for byen, ud forbi marinaen og til Hotel Ritz Carlton. Noget vores taxichauffør åbenbart mente var en attraktion. Vi var lidt forundret, men da vi kom ind i Vestibulen, forstod vi hvorfor. Det var en kæmpe vestibule med en kæmpe kuppel i midten. Det hele oste langt væk af overdådig luksus. Man var igang med at pynte op til fejring af det kinesiske nytår, og der hængte imponerende røde lamper ned fra det høje loft. Absolut en tur værd, at se denne smukke vestibule.

Så var det tid til retur til båden. Både jeg og min mand kunne ikke helt forstå, at der ikke var mere at se af Muscat, men taxichaufføren mente, vi havde set det meste. I øvrigt en taxi chauffør, som vi betingede kunne tale engelsk, da vi bookede taxien. Hans engelskkundskaber viste sig imidlertid at begrænse sig til "yes" og "no". Det var således ikke meget historie og baggrundsviden om Muscat, vi fik ud af ham.

Tilbage på båden fandt vi ud af, at nogle af vores rejsekammerater havde været inde i den nyere bydel af Muscat, hvor bl.a. alle restauranter og shopping lå. Desværre måtte vi også erkende, at det ikke blev i denne omgang, at vi oplevede det vi havde booket en heldagstur på vandet med snorkling dagen efter.

På trods af at vi ikke nåede den nyere bydel, vil jeg nu ikke have undværet vores formiddag i den gamle bydel i Muscat. Det var en stor oplevelse bare at gå rundt uden egentlig mål, og med en masse som skulle ses. Her gik vi bare stille og roligt, og mærkede nerven i byen og sugede stemningen til os.

Dag 2



Min mand og jeg havde hjemmefra over nettet booket en tur på havet med Oman Dive Centre. Vi kunne også have booket turen via båden, men det var noget dyrere, og efter vores korrespondence med Oman Dive Centre, fik vi indtrykket af, at der var styr på det, og at det var pålideligt. Det startede imidlertid med en del tvivl og frustrationer. Vi havde aftalt med manageren, at vi skulle hentes ved skibet kl. 07.00. Jeg havde dog skrevet tilbage, at vi stod lige uden for havnekontoret, da man heller ikke i Muscat måtte færdes på havdeområdet, og skulle være autoriseret for at køre helt ind til skibet.
Der stod vi så uden for havneområdet, og ventede og ventede. Ingen kom. Vi begyndte at overveje, om de måske alligevel var kørt helt ind til skibet, og efter at have ventet i en time, tog vi shuttlebussen tilbage til skibet. Vi ringede til centret, og kom til at tale med nogen, som havde noget svært ved engelsk. De sagde, at de var på vej og var ved skibet inden for et kvarters tid. Igen kom der ingen, og vi begyndte at se vores tur på havet gå i vasken. Vi ringede endnu gang, og denne gang fandt vi ud af, at de troede, vi stod i en anden havn. Vi fik af vide, at vi skulle tage en taxi ud til marinaen, og at der så vil være afgang kl. 10.00. Os afsted i en taxi, og efterhånden godt tørstige og sultne.

Vi ankom til marinaen kl. 09.00, så vi havde altså en times ventetid foran os. Vi blev henvist til en restaurant/cafe, hvor vi kunne få noget at drikke i ventetiden. Marinaen ligger ved siden af den engelske ambassade, hvilket den bar præg af, og til vores store overraskelse, viste det sig, at vi kunne få en dejlig english breakfast til at stille sulten med.

Endelig blev kl. 10.00, og vi blev vist ombord på båden. Vi var et lille selskab på bare os to og en indisk familie på 5, som sejlede ud. Ud over snorkelig bød turen også på delfinsafari. Vi havde dog ingen forventninger til delfinsafarien, da vi før har prøvet det på Bali, hvor det var en stor skuffelse med masser af både som jagtede 4-5 delfiner. Vores primære mål med turen var snorkelingen og at se Omans kyststrækning fra havet. 

Da vi havde sejlet i efterhånden over en time, og vi blev ved med at sejle ud af, begyndte jeg at blive en anelse bekymret. Jeg havde glemt alt om, at delfinsafari indgik i programmet, og var derfor bekymret over, hvor vi vil blive sat ud og snorkle. Jeg havde bestemt ikke lyst til at snorkle i hajfyldt farvand!. 

Midt i alle mine bekymringer stoppede vores båd, og her kom et par delfiner til syne. De var jo fine og søde og se på, men ikke helt nok til at få min begejstring i kog. Det kom den så få minutter efter, hvor vi lige pludselig var omgivet af hundredvis af delfiner - vi befandt os åbenbart lige midt i deres spisekammer med masser af sardiner. Sikke et syn det var at se så mange på en gang. Vi så leg, spring, unger, som skulle lære at springe, og kunne høre, hvordan de snakkede med hinanden. En helt igennem uforglemmelig oplevelse. Vi kunne have siddet der i timevis, men efter en times tid var det tid til at søge mod kysten igen for snorkelingen. 

Lige inden vi sejlede fra delfinerne, nåede vi dog at få en anden stor oplevelse med os, da vi fik set en kæmpe havskildpadde, som strakte hals og som var kommet op til havoverfladen for at hilse på.

Turen langs kysten var også fantastisk. Bjergene, som gik helt ned til kysten, forandrede hele tiden udseende, og der var masser af klippeformationer at kigge på ude i vandet. Vi sejlede ind i en lille bugt for at snorkle. Vandet var helt azurblå, og måske vi kunne være heldige at se flre havskildpadder. 
Desværre blev det ikke helt den oplevelse her, som vi havde sat næsen op efter. Det blæste en del, hvilket gjorde vandet uklart, og så var vandet også noget koldere end vi lige havde regnet med. Vi fik dog set nogle fine fisk og flotte koraller, men det blev en kort tur under vandet. Istedet kunne vi så sidde og få varmen på båden og nyde det smukke og unikke klippelandskab, som omgav os.

Da vi atter var i land, besluttede vi os for at gå hen på restauranten på marinaen og få noget frokost. En hyggelig restaurant, hvor der også var pool og solsenge. Normalt kan man ikke få alkohol på restaurationer i arabiske lande, men det kunne man her, hvilket formentlig skyldes at det var en del af marinaen. Så for første og eneste gang på hele vores tur, kunne vi uden for båden nyde lidt alkohol - og det var lige, da det var mest velkommen. Efter en lang tur på havet og med masser af sol, var det som at komme i himlen, da vi hver fik en stor kold Carlsberg.

Tilbage på båden, var det tid til at forlade Oman og Muscat. Vi nød solnedgangen på dækket, og det var en smuk, smuk oplevelse at sejle ud af Muscat, mens farverne ændrede sig fra minut til minut. Den hvide runde skulptur, som kan ses på billedet, virkede som en slags varetegn. Vi fandt ud af, at det faktisk er en skulptur, som sender røgelse ud over byen, og som efter sigende skulle beskytte byen mod onde ånder.

Samlet indtryk


Muscat var en utrolig smuk by - i alle tilfælde det som vi så. Jeg nød den ro, som der herskede, og jeg fik indsnusset den arabiske stemning, som jeg havde set frem til - den der stemning, som får en til at tænke på "1000 og en nats eventyr". Også vores tur på vandet var skøn, og var for os begge nok en af hele turens højdepunkter. Det var en fantastisk oplevelse at se så mange delfiner på en gang.

Oman har i de seneste år satset kraftigt på turistsektoren uden at sælge deres sjæl. Her ligger mange fine, og overdådige luksushoteller, og her kunne jeg godt se mig selv på et tidspunkt tilbringe nogle dage eller en uge med god tid til at nyde den overvældende luksus, men også god tid til at  se mere af Oman og Muscat. Det var helt sikkert et land, som pirkede til min nysgerrighed, og som jeg gerne vil lære nærmere at kende.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar