Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

fredag den 8. marts 2013

Lammemørbrad med marokkansk inspireret couscoussalat


Lam, Lam, Lam - i alle varianter - det kan vi bare ikke få nok af lige nu, og så er der endda stadig et stykke tid til påske. Lammemørbrad synes jeg er noget af det bedste stykke kød på lammet, men du kan sagtens bruge andre slags lammekød til denne ret f.eks. lammekoteletter.

Når man spiser denne ret med lammemørbraden serveret sammen med denne herlige couscoussalat, kan man næsten forestille sig, at man sidder og nyder denne skønne middag nede i varmen i farverig omgivelser i Marrakesh. En perfekt lørdagsret!

Det skal du bruge:


(til 4 personer)

4 lammemørbrad (alternativ lammekoteletter)
1 ss salt
1 tsk friskkværnet sort peber
1 glas myntegele
½-1 tsk cayennepeber
150 g mandler uden skal
Friskpresset juice af 2 appelsiner
1 dl olivenolie
5 dl couscous
2 dl rosiner
1 tsk stødt kanel
Salt og friskkværnet sort peber
1 god håndfuld hakket frisk bladpersille

Sådan gør du: 


Lammemørbraden:
1) Varm myntegeléen og caynnepeber op i en kasserolle til blandingen får en næsten sirupslignende konsistens
2) Pensl lammemørbradderne med mynteblandingen, krydr. med salt og friskkværnet peber og læg den i et ildfast fad.
4) Steg lammemørbradderne i ca 5 min på hver side (afhængig af tykkelse, og hvor gennemstegt du ønsker dem)

Couscossalat:
5) Rist mandlerne i en tør, varm stegepande til de har fået en gyldenbrun farve, hvorefter de stilles til afkøling
6) Tilbered couscous efter anvisningerne på pakken
7) Pres saften ud af de to appelsiner til juice (brug evt. en saftpresser), og bland juice og olivenolie med couscous, rosiner, kanel og samg til med salt. Lad hele blandingen afkøle i ca. ½ time
8) Krydr med pebber og hakket bladpersille, og stil blandingen i kølelsekabet i ca ½ time.
9) Pres couscousen ned i 4 små skåle, som du vender hurtigt ud på hver sin tallerken. Anret lammemørbradderne ved siden af på tallerkenen og pynt med bladpersille og eventuel mynte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar