Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

fredag den 8. marts 2013

Hindbæris med lun kompot og abrikossirup

Denne ret fik jeg inspiration til fra et gammelt madblad. Den ser så fin og elegant ud - og så er den faktisk relativ enkel at lave, ligesom det hele faktisk kan tilberedes i god tid, før det skal serveres.

Smagen er også helt i top - abrikossiruppen smager himmelsk sammen med hindbærerne. Især smager abrikossiruppen helt himmelsk, og den vil jeg helt sikkert bruge til andre desserter fremover.

Retten består af 3 dele: hindbærisen, abrikossiruppen og karameltuieles. Ingredienser og fremgangsmåder har jeg beskrevet seperat under hver del af retten, for at det ikke skal blive alt for rodet at finde rundt i.

Vær opmærksom på at hindbærisen skal have minimum 4-5 timer i fryseren, inden servering.

Det skal du bruge, og sådan gør du:


(til 4 personer)

Hindbæris:

400 g frosne hindbær
Skal og saft fra ca 1/3 citron
150 g rørsukker
3 dl sødmælk

1) Kom de frosne hindbær i en blender eller foodprocessor, og blend dem med citronsaft og fintrevet citronskal
2) Tilsæt sukkeret lid ad gangen, imens blenderen kører
3) Herefter tilsættes mælken lid ad gangen
4) Lad ismassen blende indtil den har en ensartet og homogen masse
5) Kom herefter isen i små forme eller skåle, og sæt dem på frys indtil servering

Abrikossirup:


150 g friske abrikoser (alternativ abrikospuré)
100 g sukker
1 stang god vanilje
3 kviste frisk timian

1) Flæk abrikoserne og tag stenene ud. Herefter koges abrikoserne til puré i ca 2 dl vand
2) Puréen koges op med sukker, vaniljekorn og den flækkede vaniljestang og timian
3) Når puréen er kogt op, puréres massen yderligere med en stavblender, hvorefter den til sidst sigtes gennem en si.

Karameltuiles:


70 g smør
70 g sukker
20 g hvedemel
1 spsk glukose

1) Rør alle ingredienser sammen - eventuel med en røremaskine
2) Lad dejen hvile på køl i ca 2 timer
3) Lav smål kugler på størrelse med en hasselnød, læg dem på et stykke bagepapir og bag dem i 4-5 minutter ved 190 grader i ovnen

Anretning:

1) Tag formene med is ud af fryseren, og varm dem lidt med hænderne. Herefter kan du banke isen ud, og anrette den på en tallerken
2) Rids en lille fordybning i isen, hvori du kan sætte en karameltuiles
3) Dryp med abrikossirup uden om isen, og pynt eventuel isen med et mynteblad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar