Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 4. marts 2013

Glaceret, ovnbagt laks med lun rodfrugtsalat

Der sniger sig lidt sukker og smør ind i denne ret i form af farin, men mon ikke, at det kan opvejes af fisken og alle de gode grønsager ? Jeg elsker rodfrugter, og jeg prøver at komme dem ind i så mange retter så muligt - de er sunde, lette at have med at gøre og så elsker jeg smagen. Normalt finder jeg på noget med rodfrugterne i ovnen, men i denne ret, blev de kogt, og det smager faktisk også rigtigt godt (en sidegevinst er, at man jo så minimere brugen af olien, som man må bruge, når rodfrugterne skal i ovnen).

 

Det skal du bruge:


(4 personer)

4 laksefileter
3 spsk brun farin
20 g smør
1/4 knoldselleri
1 pastinak
2 store gulerødder
1 spsk olivenolie
1 håndfuld krydderurter (f.eks. puløg, persille og koriander)
1 spsk citronsaft
salt
friskkværnet peber


Sådan gør du:


1) Tænd ovnen og sæt den på 225 grader
2) Smør et ildfast fad i lidt olie og kom laksefileterne i fadet
3) Fordel smørret i små stykker over laksefileterne og drys jævnt med det brune farin. Sæt laksen i ovnen og bag dem i ca. 12-15 minutter i midten af ovnen
4) Skræl selleri, pastinak og gulerødder i lange tynde skiver med en kartoffelskræller, og kog dem i letsaltet vand i ca 1 minut
5) Pisk olie, citronsaft og krydderurter sammen i en skål, og vend rodfrugterne grundigt heri. Smag til med salt og peber
6) Servér den glacerede laks sammen med de kogte rodfrugter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar