Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

onsdag den 13. marts 2013

Friskpresset juice på grape, passionsfrugt, gulerod og æble

Der er ikke noget så godt, som at starte morgenen med en kølig,  friskpresset juice. Det giver dagen en kick start, og er noget vi bruger næsten hver dag her i huset. Indrømmet at der går lidt mange frugter til, men jeg synes, at det er det hele værd. Der er bare noget andet ved en juice, man selv presser i forhold til at hive en flaske eller karton frem fra supermarkedet.

Jeg elsker passionsfrugter, og jeg synes, at de giver sådan et ekstra eksotisk pift til en friskpresset morgenjuice. Dens sødme passer perfekt til denne morgens udvalgte frugter til juicespressoen - æbler, grape og gulerødder, og det blev en superdejlig juice.

Husk når du køber passionsfrugter, at deres skald helst skal være godt rynket. Det er et tegn på, at de er modne, og det er her, de smager af mest. Hvis de er helt glatte i skalden, vil de typisk være noget sure i det.



Det skal du bruge:


(til 2 høje glas a la det som ses på billedet)

2 æbler
1 rød grapefrugt
3 gulerødder
2 passionsfrugter

Sådan gør du:


1) Skær æbler og gulerødder i mindre stykker, og kør dem gennem juicepressoen eller din juicepresser
2) Skær grapefrugtkødet løst af skalden, og kør også grapefrugtstykkerne igennem presseren
3) Halver passionsfrugterne og skrab frugtkødet ud med en lille kagekaffel, og kom det herefter i presseren
4) Servér juicen afkølet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar