Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 4. marts 2013

Dubai 2013 - Rejseoplevelse- og rejsetip

Vores første besøg i Dubai indgik som en del af et cruise i Emiraterne og Oman. Vi rejste som en del af en gruppe på 30 mennesker fra min mands tidligere arbejdsplads, og havde sammenlagt 2 dage i Dubai - den første dag og den sidste dag på vores cruise. 

Vi ankom den 3. februar sent om aftenen, og havde hele den efterfølgende dag i Dubai, inden vi skulle påmønstre skibet. 

Alle billederne fra vores dage i Dubai, kan ses her, og den samlede fotoserie fra hele vores cruise, kan ses herI dette blogindlæg kan du først læse lidt kort om Dubai, og efterfølgende vores rejseoplevelser fra henholdsvis dag 1 og dag 2 i Dubai.



Kort om Dubai


Dubai er et af de syv emirater, som udgør de Forenede Arabiske Emirater, der blev en selvstændig statsdannelse i 1971 efter at have været under stærk indflydelse af englænderne. Dubai er det næststørste emirat efter Abu Dahi, men har ikke på samme måde som Abu Dhabi et frugtbart bagland, ligesom Dubai også producerer langt mindre olie. I Dubai har man indset, at olien slipper op på et tidspunkt, og derfor bærer emiratet præg af, at man har valgt at satse voldsomt på andre forretningssområder, og det er måske derfor, at Dubai betragtes som det mest udviklede af de syv emirater, og refereres ofte til som Mellemøstens "Singapore". Det følelse får man også, når man går rundt i Dubai, og det er vanskeligt helt at forstå, at for bare ca. 40 år siden, var området en lille handels- og fiskerihavn.

Siden Dubai fandt olie i 1960'erne har der nærmest ikke været grænser for den rigdom og luksus, som er fuldt med. Især inde omkring centrum og the Palm i Dubai bliver man næsten slået om kuld af den overvældende luksus og overfloden af penge. Ikke desto mindre blev Dubai faktisk ramt temmelig hårdt af finanskrisen, og befandt sig sidst i 00'erne i en voldsom gældskrise. Gældskrisen var så voldsom, at Emiren i Abu Dhabu måtte træde til med en hjælpende hånd, og investerede milliarder af kroner i Dubai for at hjælpe dem ud af krisen. Dette er også en af grundene til, at Dubais kendetegn Burj Khalif er opkaldt efter Emiren fra naboemiratet.

Der er mange historier at fortælle om Dubai og dets indbyggere. Vores guide på den første dag fortalte flere ting, som overgik vores fatteevne, og som vidnede om en verden langt væk fra den verden, som vi kender. I Emiraterne må en mand f.eks. have 4 koner, men det er den første kone, som bestemmer, om han må have flere koner. Det har faktisk ikke helt så høj status at have flere koner, som vi troede. At have flere koner kan nemlig være en indikation på, at den første kone ikke elsker sin mand så højt - ellers ville hun jo ikke lade ham gifte sig med yderligere en kone. Som mand, blev vi fortalt, kan det også være temmelig stressende, at have flere koner, da der ikke må gøres forskel på dem. Giver en mand sin ene kone en diamant, ja så skal de andre 3 koner også have en diamant. Alle konerne skal have hvert deres hus i samme størrelse, og manden skal tilbringe lige mange nætter ved dem hver. Det forstår man, må kunne afføde en del stress! 

En anden ting vores guide fortalte os var, at som indfødt araber i Dubai får du et hus af emiratet, når du gifter dig første gang, ligesom du også får et startbeløb på mange tusinde kroner. Som barn får du ligeledes lommepenge fra myndighederne. Men disse luksusordninger gælder kun de indfødte. Udlændinge har derimod ofte noget vanskeligere forhold, ligesom det kræver en sponsor (som skal være indfødt), hvis en udlænding skal starte egen forretning op i Dubai. Mange af de indfødte lever og finansierer deres tilværelse netop ved at være sponsorer for udlændinge, hvor de naturligvis skal have have en bid af kagen for dette bidrag.

Dag 1 


Vi ankom sent om aftenen til Dubai, hvor vi blev hentet i lufthavnen af en bus og kørt ind til Fortune Pearl Hotel i den ældre del af Dubai, hvor vi skulle have en enkelt overnatning.

Fortune Pearl Hotel er et billigt, men er bestemt ikke prangende hotel. Mere var heller ikke nødvendigt, når det kun drejede sig om en enkelt overnatning. Kl. var lidt over midnat, da vi godt sultne efter en lang rejse, ankom til hotellet. Efter at være blevet tjekket ind, skulle vi mødes med nogle af vores rejsekammerater i hotellets restaurant, som stadig havde åbent for spisning. Vi mødtes ved receptionen, og i min iver gik jeg først ind på restauranten. Her følte jeg for første gang, at jeg nu var i en verden med et anderledes kvindesyn. Idet jeg gik ind på restauranten, blev jeg nedstirret på en ikke særlig smigrende måde af samtlige mænd, som sad der (og der sad kun mænd!). Det virkede så voldsomt, at jeg bakkede ud af restaurantdøren igen, og sagde til en af mine mandlige rejsekammerater, at han hellere måtte gå ind først. Vi kom ind og startede med at være 6 mennesker ved bordet. Det var en indisk inspireret restaurant med nogle meget serviceminded kvindelige tjenere, som dog fik et noget stresset ansigtsudtryk over at skulle servere mad til 6 gæster kl. 00.30 om natten (på det tidspunkt var de stadig lykkeligt uvidende om, at 6 snart skulle blive til 30). På trods af at ansigterne afspejlede stress, så var de imødekommende og grinede bare lidt fortvivlet over situationen, efterhånden, som flere og flere af vores gruppe indfandt sig. Normalt serverer restauranter ikke alkohol i Dubai, men da vi befandt os på en hotelrestaurant, kunne vi godt få alkohol her, og på det tidspunkt var en kold øl virkelig tiltrængt. Fornøjelsen var dog en smule blandet - en ting var, at der blev serveret øl ved bordet, men at kvinderne også drak øl, tiltrak sig en del opmærksomhed fra restaurantens arabiske gæster.

Efter et par øl og en lang rejsedag var det tid til at gå i seng. Vi skulle mødes med resten af selskabet kl. 10.00 næste morgen, og jeg havde en ambition om, at jeg ville op at svømme i hotellets pool inden. Da jeg så sad og læste hotellets informationsmateriale igennem, fandt jeg ud af, at dette ikke var muligt. Der var nemlig svømmetider for hhv. mænd og kvinder, hvor kvinder havde svømmetid 2 timer om dagen fra kl. 13.00. Endnu engang må jeg konstaterer at jeg befinder mig i en helt anden verden.

Næste morgen var der lejet en bus med guide og det var tid til sightseeing i Dubai Det var en lidt sjov fornemmelse at være afsted en så stor gruppe på rejse, - jeg kunne ikke helt lade være med at associere til de klasseture, jeg var på i gymnasiet.

Første stop på turen var Dubais største moske - Jumeirah Mosque, som er en smuk moske fra 1979, bygget i den samme arkitekturstil som Fatimi moskeerne i Egypten. En ganske smuk moske, som det desværre ikke var muligt at komme ind i for ikke-muslimer. Vi nøjedes derfor med at beundre den udefra samtidig med at vi fik vores første "vu" ind over Dubais skyline og Burj Khalifa. Nu ved jeg, hvordan det må føles at turist på "den japanske måde", hvor det er ud og ind af bussen for at knipse et par hurtige snap-shots med kameraet.


Tilbage i bussen kørte vi langs Jumeriah stranden og de fantastiske villaer, som lå ned til stranden. Vi paserede også Sheikh Mohameds imponerende palads, inden vi gjorde hold på Jumeriah Public beach med den bedste udsigt til et af verdens mest luksiøse og fjerdehøjeste hotel Burj Al Arab. Burj Al Arab betyder oversat til dansk "Tårnet af Arabien". Det er 321 m højt og ligger 280 m ude i havet, hvor det er forbundet med fastlandet af en bro. Der er kun suiter på hotellet, hvor den største er hele 780 kvadratmeter, og koster den nette sum af 25.000 USD pr nat. Hotellet er tegnet af arkitekten Thomas Wills Wright og stod færdigt i 1999. Det tog næsten fem år at bygge - 2 år til etableringen af den ø, som hotellet står på og herefter tre år til at bygge selve hotellet. En imponerede bygning og et bjertagende syn med bygningen omgivet af det turkisfarvede vand.

Jumeriah standen så fantastisk ud, og det var næsten ikke til at bære, at vi ikke kunne nå ud og bade, da vi skulle videre i programmet. Stranden er i øvrigt offentlig og gratis, og den dag, vi var der, var bølgerne som skabt til et surfbræt. Vi måtte jo desværre videre, og næste stop var "The Palm" og Hotel Atlantis.

Hotel Atlantis ligger på Dubais kunstige ø "The Palm, som er lavet af sand, man har gravet op fra havet. Ordet "The Palm" kommer fra, at øen er lavet som en palme, og ligner en palme set oppe fra. "The Palm" var løsningen for et stigende problem i Dubai - at man ikke havde luksusgrunde nok med udsigt og privat strand til de mange velhavende indbyggere i Dubai. Ved at lave øen som en palme, ligger villaerne som snor på en perle, og hver villa har sin egen private strand og havudsigt. Hotel Atlantis er endnu et spetakulært islæt på sandøen, og er et af verdens dyreste bygningsværker til den nette sum af 1,8 mia. dollar. Bygningen stod færdig i  2008, og ud over de dyre, eksklusive suiter, et utal af restauranter og butikker byder hotellet på en restaurant indbygget i et undervands akvarium. Hertil kommer to undervandssuiter, hvor man kan bo i et akvarium med udsigt til hajer, rokker og et utal af forskellige, farverige. Herudover er der til hotellet et kæmpe vandland og tilknyttet en lagune, hvor man bl.a. kan komme ud og svømme med delfiner.

Fra Hotel Atlantis og the Palm besluttede vores selskab at droppe et eller planlagt besøg til Dubai museum, og køre direkte indtil Dubai Mall. Her kunne vi spise frokost, eventuel shoppe lidt og tage nærmere bestik af verdens højeste bygning  Burj Khalifa. Vi blev læsset af udenfor Dubai Mall, og mødte med det samme synet af Burj Khalifa. Bygningen er hele 828 meter højt, og er et betagende syn. Egentlig bliver man lidt synsbedraget - for selv om man selvfølgelig kan se, at bygningen er høj, så virker den alligevel ikke helt så høj, som dens højde siger, den er. Det er først, når man ser, hvordan de ellers nok så høje skyskrabere omkring den, kommer til at ligne dukkehuse, at man fatter, hvor høj den egentlig er. Byggeriet startede i 2004 og stod færdigt i 2010. Bygningen indeholder hoteller, lejligheder og kontorer og er tegnet af akitekten Adrian Smith.

Efter at have taget det første bestik af Burj Khalifa gik vi over en trafikal hovedåret belagt med de fineste sten mod Dubai Mall.

Dubai Mall er verdens største shoppingcenter med mere end 1200 butikker. Et helt fantastisk center med alle mærkevareforretninger repræsenteret, ligesom jeg også tror, at samtlige verdens førende fastfoodkæder var at finde i "the food area". Jeg gik målrettet mod det, som jeg havde set frem til at indtage under mit besøg i den arabiske verden, nemlig en ægte, libanesisk falafel med hummus. Og jeg blev ikke skuffet - den smagte lige som jeg kunne huske det fra min tid, hvor jeg boede i Elfenskysten og havde en libanesisk fastfoodkæde som nabo. Da vi havde spist, brugte vi resten af tiden i centeret på, at gå rundt og kigge på alle forretningerne, ligesom vi jo også måtte se det gigantiske akvarium, som er placeret lige midt i centrum af centeret. Det er - jeg er lige ved at skrive selvfølgelig - verdens største akvarium, hvor der er mere end 33,000 fisk, havdyr og hajer. Man kan mod betaling enddog komme ned og dykke i akvariet, hvilket der var nogle som benyttede sig af, da vi stod der. Jeg tror ikke lige, at jeg skulle nyde noget med alle de hajer.

Efter Dubai Mall var vores første dag i Dubai ved at rinde ud - en skøn dag med mange indtryk, og både min mand og jeg glædede os til at komme tilbage igen sidst på ugen ved afslutningen af vores cruise.

Dag 2

Den sidste dag på vores cruise, lagde skibet til i Dubai kl. 08.00 om morgenen. Heldigvis rådede vi over vores kahyt, indtil vi skulle afmønstre skibet kl. 21.00 samme aften. Det betød, at vi nu havde en lang dag til at gå på opdagelse i Dubai. Vi havde to missioner: 1) At finde en længe ønsket linse til mit kamera og 2) Ørkentur i solnedgangen. Første mission viste sig at være noget af en lang affære, og kom desværre til at tage langt længere tid, end vi havde forventet. Vi steg ombord i en taxi (de officielle taxier i Dubai er både pålidelige og billige), og spurgte taxichaufføren om, hvor det var billigst at købe linse til kamera i Dubai. Han foreslog, at vi kørte ud til at et mall udenfor Dubai, hvor der ikke kommer så mange turister, og hvor det formentlig var billigere. Den var vi med på. Det viste sig så, at være ca.1 times kørsel uden for Dubai. Til gengæld var det ikke helt spild af tid, da centeret var helt fantastisk. Stedet hed Ibnattuta Mall,og var indrettet og designet efter forskellige dele af verden: Persien, Indien, Kina, Egypten, Tunesien og Andalusien. 275 butikker, 50 restauranter og 21 biograflærreder byder centeret. Det er kæmpestort, og man skal have traveskoene på sig, da centeret også er fladt, så der er langt fra den ene ende til den anden - men "naturligvis" kan man også benytte sig af centerets gratis Shuttle Service bus, som transporterer én rundt i centeret. Meget eksklusivt!. Efter at have tilegnet os meget ømme fødder af at trave fra den ene ende af centeret til den anden fra den ene fotoforretning til den anden, måtte vi opgive. Ingen af fotoforretningerne havde den linse, vi søgte. Jeg har et sony kamera, og det viste sig, at sony har indgået en eksklusivaftale med en forhandler, som kun findes i Dubai Mall og Mall of Emirates. Så tilbage til byen og ind i Dubai Mall, hvor vores fødder igen blev sat på prøve, og hvor vi heldigvis også endte med at finde vores linse. Herefter var det tilbage til færgen, hvor vi lige kunne nå at få lidt frokost, inden næste aktivitet: ørkentur.

Vi var nogle stykker fra den gruppe, vi rejste med, som gennem vores guide på den første dag i Dubai, havde booket en ørkentur i solnedgangen med besøg i en Beduinlejr. Vi skulle afsted kl. 15.00, og skulle være hjemme til kl. 21.00, så vi kunne nå vores bus til lufthavnen kl. 21.30. Jeg var lidt stresset over, om vi nu kunne være sikker på at nå tilbage, men besluttede mig for i første omgang at lade det ligge. Vi blev afhentet af 2 landrovers, hvor vi var seks mennesker i hver landrover. Efter en tre kvarters kørsel, nåede vi ørkenen - eller det vil sige et pit-stop, hvor vores chauffører kørte ind. Først troede vi, at det var for, at vi kunne komme på toilettet og forsyne os lidt med vand - det kunne vi også, men det var ikke den primære grund. Chaufførerne begyndte nemlig at lukke luft ud af dækkene på vores landrovers, hvilket åbenbart er nødvendigt, når man skal ud og give bilen gas på dynerne ude i ørkenen.


Efter vores korte pitstop fortsatte turen så ud i ørkenen, og her fik vi så lidt af en overraskelse, idet vi stoppede ved noget, som tilsyneladende var mødested for rigtig mange landrovers med folk, som alle skulle på ørkentur. Vi havde nok en forventning om, at det bare var os. Det viste sig, at man kørte afsted i samlet flok, hvilket vi først var skuffet over. Det betød nu ikke noget, for bilerne blev sendt løbende afsted, og faktisk var det også lidt sjovt at se på, hvordan de andre biler kørte, da man her for alvor kunne danne sig et  indtryk af, hvor vilde dynerne var. Og det var vildt. Der blev kørt stejlt opad og stejlt ned ad og på kanten af dynerne, og vi skreg og hvinede - en sammenblanding af frygt og fryd.

Jeg begyndte på et tidspunkt at blive køresyg, men heldigvis var der lagt en lille pause ind. I denne pause fik vi tid til at betragte ørkenlandskabet i solnedgangen. Det var så smukt, så smukt - ligesom man havde forestillet sig det. På vores stop fik vi også en imponerende opvisning af falke, som jagtede en fjernstyret flyver, fik fat i den pose med mad som var sat i en stor på flyveren, og returnerede til deres ejere. Sikke et imponerende dyr. Stoppet betød også, at jeg fik mulighed for at gå lidt tæt på beduinerne og få taget nogle nærbilleder.

Herefter gik turen videre ud og lege i dynerne, og da mørket faldt på ankom vi til en Beduin lejr, hvor vi fik beduinmad og blev præsenteret for en ganske habil mavedanser. Det var en rigtig hyggelig aften og meget afslappende, indtil jeg begyndte at bekymre mig om tiden. Da kl. var 20.15 var vores chauffør stadig ikke at se, og jeg begyndte at lede efter ham. Fandt ham igang med at spise. Jeg gjorde opmærksom på tiden, og bad ham om at komme ud til bilen. Men nu er det nok ikke en kvinde, som skal bede en araber om noget - i alle tilfælde tog det sin tid, før han kom. Under opholdet i lejren havde de pumpet luft i bilernes dæk igen, da vi skulle køre på asfalt vej hjem. Vi skulle dog lige over et par dyner først, og her steg nervøsiteten for alvor, da der skulle bruges 4 forsøg i buldravende mørke for at komme op af en stejl dyne. Vi frygtede i nogle minutter, at vi måtte ud og skubbe og bruge en masse tid på det, så vi ikke nåede vores bus. Det lykkedes dog til sidst at komme op, og vi nåede da også frem til skibet, så vi kunne få tjekket ud og nå vores bus.

Samlet set overraskede Dubai mig positivt. Jeg havde været lidt skeptisk inden mit første besøg der, og havde lidt en ide om, at det var et rent Las Vegas land - et område, som havde solgt sin sjæl, og som ikke kunne byde på de store kulturelle oplevelser. Den skepsis blev jeg til en vis grad bekræftet i, men til gengæld havde Dubai så meget andet at byde på. Mest fascineret var jeg af de mange imponerende bygningsværker, og jeg kunne da heller ikke undgå at blive fascinereret af den helt ufattelige luksus, som præger Dubai. Der var mange ting, som vi ikke havde tid til at se nærmere på, og jeg vil helt sikkert vende tilbage til Dubai en dag..








Ingen kommentarer:

Send en kommentar