Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

tirsdag den 12. marts 2013

12/3-2013 - Dagens foto og ord, Nesbru, Norge

Så vovede jeg mig ud på glidebanen og fik gået mig en lang tur. Balanceevnen blev i den grad trænet, og jeg var flere gange ved at overveje at sætte mig ned på rumpen og kure ned af de stejleste bakker. Her i området er der rigtig mange bakker, og selv om jeg havde planlagt en rute for at undgå de stejleste nedad, så kan de ikke helt undgås. Det er lidt en udfordring at gå ned af en stejl bakke, som er dækket af rent is.


I Norge salter man ikke, men smider i stedet for ral på mange veje. Ral er ikke nær så dyrt, og så har det jo også den store fordel, at det ikke er skadelig for miljøet. Til gengæld kan det så være skadeligt for mennesker, som mig, der vover sig ud på en gå tur uden pigsko. Heldigvis kom jeg helskindet hjem, og det var faktisk rigtig dejligt at være ude og gå en længere tur i det dejlige vejr.

Igen har det været et døgn med store temperaturforskelle, hvor vi i nat havde minus 11 grader, og lige nu her kl. 10 er der minus 1,4 grader. Det føles derfor mildt om dagen, men det er klart, at det er de store temperaturforskelle, som skaber skøjtebanerne udenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar