Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

onsdag den 20. februar 2013

Kogt torskerogn med kold kapersovs på ristet rugbrød og blandede salater

Frisk torskerogn smager fantastisk, synes jeg - og så er det supersundt og fedtfattig med en masse gode b- og d-vitaminer. Især d-vitaminerne er vigtige i denne lidt mørke tid, hvor ikke får så meget sol på kroppen. Retten her - inspireret af Meyers opskrift i "Almanak" er skøn. Husk dog, at det skal være frisk torskerogn, som du bruger. Der er en verden til forskel på frisk torskerogn og så den rogn, som du køber på dåsen.

Som en lille bi-bemærkning skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg har lånt billedet af torskerogn fra Arla, da min eget kamera var løbet tør for batteri, da der skulle tages billeder af torskerognsretten.

Det skal du bruge:


(4 personer)

600 g torskerogn
10 sorte peberkorn
3 laubærblade
2 spsk hvidvinseddike
2 spsk sherryeddike
1 spsk sennep
1 tsk akaciehonning
fintrevet skal go saft af ½ usprøjtet citron
½ dl koldpresset rapsolie
2 spsk kapers
1 rødløg
½ bundt bredbladet persille
Havsalt
Friskkværnet peber
4 skiver rugbrød
Blandede salater
Olivenolie


Sådan gør du:


1) Torskerognen kommes i en kasserolle, som dækkes med koldt vand tilsat peberkort, laurbærblade, hvidvinseddike og 2 spsk groft salt
2) Kog forsigt op og skum lagen af, når den koger
3) Kog rognen på lav varme i 4-6 minutter, hvorefter der slukkes for varmen og rognen lades trække og afkøle i kogelagen
4) Rør eddike, sennep, honning, citronskal og citronsaft sammen til en dressing
5) Hak kapers, rødløg og persille fint, og vend det i dressingen, som herefter smages til med salt og peber
6) Skyl og riv groft de blandede salater
7) Rist rugbrødsskiverne i ovnen eller på en brødrister
8) Skær torskerognen ud, og server den på en tallerken med dressingen over sig på ristet rugbrød og med friske blandede salater ved siden af. Slut eventuel af med et par dryp af en en god olivenolie.
1)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar