Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

torsdag den 21. februar 2013

Kammuslinger med blomkålspuré og bacon

Denne forret har vi tidligere serveret for nogle gæster med stor succes. Forsøg at få fat på nogle helt friske (levende) kammuslinger, som stadig er i deres skal - friske kammuslinger smager helt fortræffelig. Du skal ikke lade dig skræmme af, at de er levende - det er ikke værre end med østers, muslinger mv., som du også køber friske. Hvis du får fat i dem med deres skal, så husk at have en østerskniv parat, idet der skal bruges lidt kræfter på at få åbnet skallerne. Selv om de er bedst levende, så er det absolut ikke et "must" - retten smager stadig fantastisk.

 

Det skal du bruge:


(4 personer)

8 store kammuslinger
1½ spsk smør
salt og nykværnet peber
1 lille blomkålshoved
½ dl mælrk
1 dl fløde
50 g bacon
1 lille gulerod
1 lille porre
½ dl vand
2 tsk kalvefond
hakket purløg

Sådan gør du:


Blomkålspurée
1) Rens og skær blomkålen i små buketter
2) Kog dem møre i mælken og fløden i en kasserolle med låg
3) Brug en stavblender, blend til puré og smag til med salt (husk at lade blomkålen dampe af, før du blender, så du undgår overtryk i blenderen)

Bacon:
4) Skær bacon i meget små terninger
5) Skræl og skær gulerod og sellerirod i meget små terninger
6) Rens og hak porren fint
7) Steg bacon, rodfrugter og porre sammen i en stegepande i ca 3 minutter under omrøring

Kalvesky:
8) Kog vand og fond op i en kasserolle
9) Rør ca. ½ ss smør i

Kammuslingerne:
10) Steg kammuslingerne i smør i ca 1 minut på hver side
11) Krydr med slat og peber
12) Fordel kammuslingerne, baconblanding og puré på 4 tallerkener, hvorefter skyen dryppes over. Afslut med at pynte med hakket purløg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar