Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 25. februar 2013

Hakkebøf med bløde løg, brun sauce og fetasalat

Med en masse hakket oksekød fra Danmark i fryseren og stadig en masse feta og salat i køleskabet, stod den tirsdag på denne enkle ret - og det havde min mand bestemt ikke noget imod, da han elsker hakkebøf med bløde løg.

 

 

Det skal du bruge:


(4 personer)

6-800 g hakket oksekød (alt afhængig af familiens appetit)
2 gule løg
Smør
kulør
1 tsk maizena
1 dl madfløde
friskkværnet peber
havsalt
Blandede salater
4 tomater
ca 150 g fetaost
Balsamico glace

Sådan gør du:


1) Form det hakkede oksekød til 4 bøffer med en kniv, og rids overfladen. Krydr herefter godt med peber og lidt havsalt
2) Steg bøfferne på panden i lidt smør ca. 4-5 minutter på hver side ved middelhøj varme
3) Tag bøfferne af panden, når de er færdige, og kom yderligere lidt smør på panden, og brun løgene udskåret til løgringe på panden til de er gyldne. Tag herefter også løgene af panden.
4) Lad smørret smelte og tilsæt 3-4 dl vand. Lad kog op og kog i ca. 1-2 minutter
5) Tilsæt nu madfløde og maizena udrørt i lidt kold vand, lad kog op igen
6) Tilsæt kulør og smag til med salt og peber
7) Skyl og riv salaten i grove stykker og skær tomaterne i både
8) Anret salaterne toppet med fetaost og balsamico glace ved siden af bøfferne toppet med bløde løg og sauce

Ingen kommentarer:

Send en kommentar