Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

torsdag den 31. januar 2013

Klassisk italiensk lasagne med hjemmelavet bechamelsauce

Den bedste lasagne !!! Indrømmet, at den ikke hører til i den lette kategori - derfor er det også hos os en weekendret, hvor der godt må være lidt højere til loftet, og hvor der er tid til nogle lange gåture. Denne opskrift på lassagne er fra Karolines køkken, og absolut en af de bedste, som jeg er kommet omkring - og jeg garanterer, at den er et hit hos både børn og voksne.

Det skal du bruge:


(6-8 personer)

Lasagneplader og kødsauce:
250 g gode lasagneplader
2 l vand
2 spsk groft salt
25 g smør
1 stort hakket zittauerløg
500 g hakket oksekød
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
1 tsk tørret timian
½ tsk tørret oregano
1 ds koncentreret tomatpuré (ca 140 g)
1½ dl bouillon (terning plus vand)

Bechamelsauce:
30 g smør
3½ spsk hvedemel
½ l kogende mælk
1 dl piskefløde
Havsalt
Hvid peber
½ tsk revet muskatnød
150 g revet mild ost
2 spsk rasp
25 g smør (til gratinering

Salat:
6 store tomater
1 hakket rødløg
½-1 pakke fetaost
Olivenolie
Balsamicoeddike
Havsalt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:


1) Kom lasagneplader i spilkogende vand med salt og kog dem efter anvisningerne på pakket (typisk 15 minutter). De skal være møre uden at virke bløde
2) Læg herefter lasagnepladerne til afdrypning i en sigte. Overhæld dem med koldt vand for at undgå, at de klister sammen
3) Svits løg og kød i gyldent smør i en gryde
4) Tilsæt krydderier, tomatpuré og bouillon og lad det hele småsimre i ca. 10 minutter
5) Gå nu igang med bechamelsaucen. Start med at smelte smørret i en gryde
6) Tilsæt melet og derefter mælken lidt efter lidt
7) Kom krydderier, revet ost og fløde i
8) Smag sacuen til og lad den koge godt igennem
9) Smør et ildfast fad med smør
10) Læg lasagneplader, kødsauce og bechamelsauce lagvis i formen. Det øverste lag skal være bechamelsauce
11) Drys med rasp, og fordel nogle smørklatter hist og her
12) Sæt fadet på ovnristen midt i ovnen og bag den i ca 35 minutter ved 200 grader, til overfladetn er gylden og varm
13) Skær tomaterne i skiver, hak rødløgene og smuldr fetaosten, og arrangér dem i et fad
14) Bland olivenolie, balsamicoeddike, salt og peber til en dressing og dryp ud over tomatsalaten
15) Servér den færdige lasagne med tomatsalaten

1 kommentar:

  1. Det er en god lasagne, som jeg har bagt, lige fra den kom frem - men der er ALT for meget kød i. Riv gulerødder og andre grøntsager på den grove side af råkostjernet; det er også godt med spinat i. Jeg bruger altid lasagneplader, der ikke skal forkoges; så skal retten steger længere i ovnen. Man kan også sagtens bruge flere plader i end angivet.
    Elsebeth

    SvarSlet