Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

torsdag den 17. januar 2013

Fiskefrikadeller med marinerede grøntsager og stuvet hvidkål

Mmmmmm denne ret er supergod, og samtidig supersund. En af favoritterne at få fisk på i hverdagene her i huset. Farsen til fiskefrikadellerne er hjemmelavet, og er ret let at lave. Men vil man slippe superenkelt omkring det, kan man jo købe farsen hos fiskehandleren. TIPS: fiskefrikadeller kan laves af alle mulige slags fisk. Sej og gedde er dog nogle af de bedste, fordi de optager meget væde, og dermed bliver fiskefrikadellerne mere saftige!



Det skal du bruge:


(4 personer)

400 g fiskefilet (sej, gedde, torsk)
1 løg
1 æg
2 spsk mel
2 dl sødmælk
½ spsk olie
½ spsk smør
1 citron
4 store gulerødder
3 pastinakker
3 porrer
1 spsk balsamico
2 spsk olie
1-2 tsk karry
2 spsk kapers
1 lille hvidkålshoved
5 dl sødmælk
1 spsk mel
½ tsk reven muskatnød.
salt og peber

Sådan gør du:


Fiskefrikadeller:
1) Hak fisken i en kødhakker eller en foodprocessor - pas på ikke at hakke fiskekødet for fint
2) Kom farsen i en stor skål, tilsæt 1 tsk salt og peber og rør kraftigt med en træske, til farsen bliver sej
3) Pil løget og hak det fint. Kom og løg og æg i farsen, rør kraftigt og tilsæt melet
4) Rør 2 dl mælk i lidt af gangen til farsen får en grødagtig konsistens.
5) Stil farsen koldt i ca en halv time
6) Varm olie og smør på panden, form frikadellerne med en ske og steg dem i 5-8 minutter på hver side ved svag varme til de er lysebrune

Marinerede grønsager:
7) Sæt en gryde over med 2 liter letsaltet vand
8) Skræl gulerødder, pastinakker og porrer i ca 1 cm brede skiver
9) Når vandet koger tilsættes først gulerødderne. Efter 5 minutter tilsættes pastinakkerne og efter yderligere 2-3 minutter porrerne. Kog yderliger et par minutter til grønsagerne er møre, men ikke bløde.
10) Tag grønsagerne op og lad dem dryppe af i en sigte
11) Rør en marianade sammen af eddike, olie og karry og vend kapers i. Smag til med salt, og rør marianaden sammen med grønsagerne.

Stuvet hvidkål
12) Sæt en gryde over med 2 l letsaltet vand
13) Fjern de yderste blade på kålen, del det i kvarte og skær stokken væk. Herefter snittes kålen fint
14) Når vandet koger tilsættes kålen, som koger 5 minutter.
15) Hæld kålen i en sigte og lad den dryppe af. GEM KOGEVANDET!
16) Bring 2½ dl af kogevandet og 2½ dl mælk i kog
17) Ryst melet og 2½ dl kold mælk til en jævning
18) Tilsæt jævningen lidt efter lidt under stadig omrøring til stuvningen får en vællingeagtig konsistens
19) Tilsæt kål og smag til med revet muskatnød, salt og peber og lad retten koge igennem ca. 5 minutter under stadig omrøring

Servér fiskefrikadellerne sammen med de marierenerede grønsager og det stuvede hvidkål

Ingen kommentarer:

Send en kommentar